Arv og testamente

Omkring 250.000 danskere har allerede oprettet et testamente, og hvert år bliver der oprettet 30.000 nye testamenter. Det kan måske lyde af mange, men meget taler for, at langt flere burde sørge for at få oprettet et testamente. Juridiske eksperter inden for arveret vurderer, at tæt på halvdelen af alt det, der bliver arvet her i landet i dag, havner hos andre arvinger end dem, afdøde havde ønsket. I pengebeløb svarer det til omkring 15 milliarder kroner årligt. Når det kan gå sådan, er det fordi mange ikke har sørget for at oprette et testamente, og i dagens Danmark er det faktisk sådan, at langt de fleste rent faktisk burde oprette testamente. Store konsekvenser Det er udviklingen i familiemønstrene, der har gjort, at testamenter burde være langt mere udbrede end det er tilfældet. Den arvelov, der gælder i Danmark i dag, stammer fra 1964, og dengang var de fleste familier mindre "komplicerede" end i dag. Skilsmisser og "papirløse" ægteskaber var ikke så almindelige, som de er blevet senere. I mange tilfælde vil et manglende testamente få store negative konsekvenser, og der kan være risiko for, at en efterladt ægtefælle må gå fra hus og hjem. Det kan blive virkelighed, hvis den første, der dør i et ægteskab, har børn fra et tidligere ægteskab, såkaldte "særbørn". Ifølge arveloven vil den efterlevende ægtefælle skulle skifte med sin mands eller kones særbørn, hvis ikke disse giver samtykke til uskiftet bo. Konsekvensen kan være, at den efterlevende ægtefælle bliver nødt til at realisere de fælles værdier, f.eks. hus, lejlighed eller sommerhus for at kunne betale arven til børnene. Situationen er en helt anden, hvis der er oprettet et testamente, hvor man af hensyn til den efterladte beder særbørn om at give samtykke til uskiftet bo. Hvis de nægter dette, kan man i stedet begrænse deres arv til tvangsarven. Papirløse problemer Alle, der lever i et papirløst ægteskab, bør oprette testamente til fordel for samleveren. Hvis ikke der er testamente, er der ingen arveret mellem de to parter. Og det gælder, uanset om man har fælles børn eller ej, og uanset hvor længe man har boet sammen. Mange tror, at et papirløst ægteskab bliver sidestillet med et "rigtigt", når det har varet nogle år. Det er ikke korrekt, når det drejer sig om arveforhold. Det eneste, der sker er, at der efter to års samliv ikke skal betales en tillægsboafgift, men bare almindelig arveafgift (nu: Boafgift) på 15 % af arven. Der er altså ikke noget, der hedder uskiftet bo, og der er ikke tale om, at der pludselig opstår nogen arveret. Det sker kun, hvis man opretter testamente - eller selvfølgelig hvis man gifter sig. Hvis man er enlig uden børn, vil arven i de fleste tilfælde tilfalde forældre eller søskende eller deres børn. Hvis man ønsker at andre skal arve, kan man via et testamente frit bestemme, hvem det skal være. Forældre, søskende osv. er nemlig ikke tvangsarvinger. Det vil sige, at man kan testamentere penge eller andre værdier til præcis dem, man har lyst til. Mange vælger også at testamentere penge til velgørende institutioner, som tilmed ikke skal betale boafgift. Efterladte kan sikres Men også hvor der er tale om en helt "almindelig" familie, der består af to ægtefæller og fælles børn, kan et testamente være meget fornuftigt. Her kan ægtefællerne sikre hinanden betydeligt bedre, end hvad der følger af arveloven. Den længstlevende vil normalt få to tredjedele af de fælles værdier og børnene en tredjedel til deling. Hvis de to ægtefæller opretter et gensidigt testamente, kan ægtefælles del stige til fem sjettedele, så der kun er en sjettedel til børnene. Det har specielt betydning, hvis den efterladte på et tidspunkt vil gifte sig igen. De familietyper, hvor der er mindst behov for at oprette testamente, er faktisk enlige med børn. Her vil børnene automatisk arve alt, hvilket også svarer til, hvad langt de fleste ønsker. Dog skal man huske, at hvis man vil sikre, at arven til børnene kommer til at tilhøre dem personligt som særeje, kan dette kun gøres ved at oprette et testamente. Sådan gør man Arveret kan være en forholdsvis indviklet sag, som er vanskelig at gennemskue, hvis man ikke har en juridisk baggrund. Hvis man ønsker at oprette et testamente, er det bedste råd derfor at henvende sig til en advokat, der har erfaring i at oprette testamenter. Det koster selvfølgelig noget at gå til en advokat. Der er ikke en fast takst for, hvad det koster at få en advokat til at oprette et testamente, idet beløbet vil variere i forhold til, hvor meget tid der skal bruges, og det afhænger igen af, hvor kompliceret testamentet er. Et ukompliceret testamente vil ofte kunne laves for 2.000-3.000 kr. plus moms. Man kan også selv udarbejde et testamente og derefter gå til det lokale notarkontor og få det registreret. Det koster 300 kr. De nærmere procedurer for fremgangsmåden kan man læse mere om på www.familieadvokaten.dk. (LNB)