Fedme et stigende problem blandt børn og unge

Flere og flere børn spiser forkert og rører sig for lidt. Mange elever har ikke længere madpakke med i skole, og tyr derfor til lette og fedende løsninger som pizza eller bageri. Og ikke kun er en ordentlig madpakke god og nærende, den fremmer også indlæringen og gir fornyet energi, således at skoledagen vil synes sjovere og nemmere. Kort sagt skal vi have madpakken tilbage på bordet og i skoletasken for den sags skyld. Det viser sig, at børn og teenagere allerede fra 5.-6. klasses niveau vælger at lade det gode rugbrød, den sunde sandwich eller æblet blive hjemme - og i stedet tyr de til pizza, bageri eller køber en mindre nærende krydderbolle i det nærmeste supermarked. Madpakken er kort sagt blevet "yt". Madpakkens historie I gamle dage spiste man varm mad midt på dagen og derfor var arbejdspladsen og hjemmet stærkt forbundet. For de fleste ansatte var maden en del af lønnen, f.eks. på gårdene, hos købmanden eller hos håndværkerne. I det hele taget var frokosten dengang kendetegnet som det "kraftigste" måltid på dagen. - I 1870'erne blev hjem og arbejdsplads adskilt, hvilket betød, at kosten fra deraf blev hjemmets ansvar. Endnu går de fleste kvinder hjemme og i provinsen holder man lange frokostpauser, hvor husets herre får serveret varm mad. Nogle steder betød afstanden dog, at mange ikke kunne nå hjem til varm mad midt på dagen og her ser vi det første eksempel på madpakken, fortæller madhistoriker Else-Marie Boyhus. Arbejderne var de første, der tog madpakken til sig. Den bestod af rugbrød, fedt og lidt pølse pakket ind i avispapir. Fra 1920'erne kom madpapiret og madpakken bliver mere forfinet - den bliver hjemmets ansigt udadtil. - I dag er madpakken desværre røget langt ned på danskernes liste. Men den gode madpakke kan blive trendy igen. Vi må huske på, at en madpakke er mere end blot kost og ernæring, det er også følelser og kultur. Det ligger dybt i danskerne, at de vil have styr på maden, den symboliserer hjemmet for dem og derfor er en madpakke også langt mere end folk tror, slutter Else-Marie Boyhus. Flere usunde børn Madpakken kan være et vigtig redskab i kampen mod den overvægt, som en del børn og teenagere efterhånden slås med. Man bør forøge elevernes kendskab til sund kost og selv hjælpe de mindre på vej ved sammen med sit barn at lave en nærende og sund madpakke. Men de fleste mangler tid. - Rent faktisk arbejder danskerne mindre og har mere fritid end før. Problemet er bare, at fritiden i dag ligger i klynger, i starten og i slutningen af vores liv. Men hvis man skal give et groft eksempel så ser gennemsnitsdanskeren lige så meget tv som de arbejder på et år. Noget af den tid kunne man måske erstatte med madpakkesmøring og dermed give sit barn det bedste grundlag for at fungere optimalt i hverdagen, lyder det fra fremtidsforsker Martin Ågerup. Måltidets rolle i Danmark foregår på andet og mere end bare "kost-og-ernæring"-planet - det drejer sig om sociale og symbolske betydninger. F.eks. - fortæller Martin Ågerup - bliver der i dag brugt flere penge på køkkener og kogebøger, selvom den gennemsnitlige dansker rent faktisk bruger mindre tid i køkkenet end tidligere. 40 % spiser ikke frokost Et ordsprog siger, at børn ikke gør som vi siger, men derimod som vi selv gør. Og her bliver det svært. En undersøgelse fra Fødevaredirektoratet viser, at omkring 40 % af de voksne ikke spiser frokost. Morgenmaden og aftensmaden indtages til forskel af omkring 90 % af de voksne danskere. - Flere undersøgelser viser, at folk gerne vil bruge mere tid på deres børn. Og hovedparten er klar over, at børnenes ernæring er vigtig. Men det virker somme tider som om, at helt almindelige mennesker ikke er i stand til at sørge for helt almindelige ting, som, at deres børn hver dag får en sund og nærende madpakke med i tasken. Folk ved udmærket besked om sundhed, men de får det ikke gjort, fortæller Martin Ågerup. Der er en foruroligende udvikling indenfor fedmeområdet der klart har at gøre med børnenes kostvaner og deres sparsomme dyrkelse af motion. Børnene bliver ganske enkelt adfærdspåvirket fra deres forældre. Men madpakken er god og den skal der holdes fast ved. Madpakken kan vise barnet kærlighed og ansvar - at man elsker dem og vil have, at de er sunde og at man påtager sig ansvaret for denne sundhed. Madpakken er endvidere god, fordi børnene således kan tage sig et stykke frugt eller en gulerod som et mellemmåltid i de små pauser. Glem ikke brødet Brød bør og er heldigvis også for det meste den bærende ingrediens i madpakken. - Vi har fået et velfærdssamfund med kantine-ordninger på arbejdspladsen. Forbrugerne har travlt og stiller nye krav til maden. Den skal være mere nem at tilberede, smage godt og være sund, fortæller Tina Lindeløv, udviklingschef hos Schulstad Brød A/S. Børns behov for hvad madpakken skal indeholde er selvfølgelig forskelligt alt efter deres alder. Man må derfor som forælder være forberedt på, at indholdet i madpakken kommer til at ændre sig meget gennem barnets opvækst. - Et godt råd til forældrene er: Søg med en mindre madpakke til de helt små børn. En sund madpakke vil bestå af godt brød, noget magert pålæg, et begrænset brug af fedtstof og meget frugt og grønt. Og husk så, at madpakken gerne må være et samarbejde mellem forælder og barn, slutter Christine Bille Nielsen, kok og ernærings- og husholdningsøkonom. Opfordringen er klar; få madpakken tilbage i tasken og lær dit barn om de sunde kostvaner.ca-ka