Fortsæt til indhold

Tallene på selvangivelsen skal være rigtige

Skatteyderen har selv ansvaret for, at tallene er rigtige

Arkiv
Arkiv

Den fortrykte selvangivelse for 2004 skulle efter planen nu være ude hos langt de fleste skatteydere. Det samme gælder skattevæsenets servicebrev til de personer, der skal indsende den udvidede selvangivelse for 2004. Kontroller tallene De fleste skatteydere har modtaget en fortrykt selvangivelse, og sammen med selvangivelsen har mange også modtaget deres årsopgørelse. Det er de skatteydere, som skattevæsenet ikke forventer skal indberette yderligere oplysninger. Skatteydere, der forventes at have yderligere oplysninger til skattevæsenet, modtager i første omgang alene selvangivelsen. I år har man-ge skatteydere valgt at anvende TastSelv-ordningen, og når denne ordning anven-des, kan årsopgørelsen ses, når alle selvangivelsens tal er indbe-ret-tet og god-kendt af skatteyderen. Langt hovedparten af tallene er automatisk indberettet, men det betyder ikke nødvendigvis, at de er rigtige. Det skal derfor stærkt anbefales, at man kontrol-lerer tallene på den fortrykte selvangivelse. Det skal her understreges, at det er skatteyderens ansvar, at tallene er rigtige, samt at alle tal er med. Ikke alt er indberettet Der kan være mange penge at spare i skat, ligesom der stadig er poster, der ikke bliver automatisk indberettet. For kørselsfradraget gælder, at skattevæsenet har beregnet det, hvis arbejdsgiveren kun har én arbejdsplads. Hvis fradraget er be-regnet forkert enten f.eks. på grund af forkert afstand, forkerte adresser eller for-kert antal arbejdsdage, skal skatteyderen selv anføre det korrekte fradrag. Hvis værdien af modtagne personalegoder i 2004 overstiger bagatelgrænsen på 4.900 kr. er hele værdien skattepligtig, og det er lønmodtagerens eget ansvar at få værdierne lagt sammen. Alle kan aflevere den 3. juli Alle, som driver selvstændig erhvervsvirksomhed, ejer anparter, som ikke er omfattet af anpartsreglerne, har udlejningsejendom, forskudt regnskabsår, har oplysningspligt om kontrollerede udenlandske transaktioner eller er kunstner og omfattet af indkomstudligningsordningen, skal anvende den udvidede selvangivelse. Her er afleveringsfristen den 3. juli 2005. Personer, som har fået tilsendt en fortrykt selvangivelse skal selvangive senest den 1. maj, med-mindre personen er samlevende med en ægtefælle, der har selvangivelsesfrist den 3. juli, eller hvis personen er omfattet af de såkaldte anparts-regler. Men alle kan vente med at aflevere til den 3. juli, hvis man blot skriftligt overfor skattevæsenet tilkendegiver, at man ikke ønsker at være omfattet af ordningen med en fortrykt selvangivelse. Man vil herefter modtage en udvidet selvangivelse, der ikke indeholder fortrykte tal.