Fortsæt til indhold

Kendt læge gået bort

Arkiv
Arkiv

I ikke færre end 32 år - helt fra 1974 til 2006 - var han praktiserende læge på dette sted, og havde en meget stor søgning til sin praksis af taknemlige patienter. Han deltog også i den lokale debat omkring sociale og lægelige emner og problemer. Efter pensioneringen i 2006 opfyldte han et længe næret ønske om at komme til Grønland, hvor han var lægevikar i en kortere periode. Ole Asbjørn var tillige meget involveret i organisatorisk arbejde, bl.a. i ledelsen for Praktiserende Lægers Organisation, Den Alm. danske Lægeforening og den internationale lægeorganisation UEMO, hvor han var præsident fra 1991 til 95, ligesom han havde et virke som konsulent ved EU-kommissionen og ved Patientklagenævnet. I ungdommens vår var han tillige en meget aktiv håndboldspiller i sin fødeby Aarhus, hvor han spillede på Aarhus KFUMs divisionshold og også kom på det danske håndboldlandshold. Æret være Ole Asbjørns minde. m-