Fortsæt til indhold

Drenges leg gav ild i carport

To drenges leg i en carport udviklede sig mandag til brand

Arkiv
Louise Ritter

Politiet modtog mandag over middag en anmeldelse om brand i en carport på Brinksvej i Kvong ved Varde. Anmelder oplyste, at der holdt en bil i carporten, hvor der også stod noget benzin.
Carporten var sammenbygget med stuehuset, og der var høje flammer og meget røg, men ingen fare for mennesker og dyr.
Da patruljen kom frem var branden slukket. Brandårsagen viste sig at være to drenge, som havde rodet med en ATV i garagen. Her havde de tabt noget benzin på jorden, som var blevet antændt af startkablet. Det skete ingen skade på ejendommen.