Elevatorhold på ”Sukkertoppen”

Siden blev isstadion født, men det var på mange måder ikke et rigtig isstadion som vi kender det i dag, da banen ikke var overdækket og udøverne havde arbejdsvogne som omklædningsfaciliteter.
Samtidig havde Bjarne Mielow startet ishockeyklubben. Han var bosiddende i Frihedens bebyggelse og havde en fortid som aktiv ishockeyspiller i KSF. Det blev til blandt andet tre mesterskaber i træk og landsholdsdeltagelse, men det niveau var et langt stykke fra det, han havde påbegyndt i Hvidovre.

Bankede på døren

Den tidligere formand i hockeyklubben, bestyrelsesmedlem og aktive spiller Bent Axel Andersen fortæller: - Jeg gik i skole på Holmegårdsskolen i samme klasse som Poul Eldrup. Vores tilknytning til ishockey var ikke eksisterende. Vi løb på skøjter, når vejret tillod det. Det foregik på Rebæk sø og bag biblioteket på Hvidovrevej, der hvor Medborgerhuset ligger i dag. Her kom kommunens folk og lagde vand ud, når der var frost i vejret, og så løb vi der...
- Vi så en omtale af den nye ishockeyklub i Hvidovre Avis, og så besluttede Poul og jeg at tage cyklen og køre til Friheden. Bjarne Mielow boede i en stuelejlighed, og vi bankede på døren, blev lukket ind og fortalte om vores interesse, og vi blev straks indskrevet på en medlemsliste som nummer 3 og 4....
- Bjarne Mielows kone startede i øvrigt skøjteklubben, men det er en anden historie. Efter nogen tid blev vi inviteret til stiftende generalforsamling på Dansborgskolen, og her så Hvidovre ishockey Klub dagens lys. De første medlemmer kom primært fra Hvidovre syd. Flere af de nye medlemmer kom fra sejlklubben, og fælles for alle var, at man aldrig havde spillet ishockey. Poul og jeg var 16-17 år, og de øvrige medlemmer voksne mænd. Vi løb så resten af foråret på isstadion, og kunne vi til kampe mønstre 10 spillere og en målmand, var det fantastisk. Vi spillede først rigtige kampe fra efteråret, og det var mod hold fra Sjælland, hvor Kastrup var datidens storhold i vores række. Det blev også til kampe mod HIK, Herlev og USG fra Hellerup m.fl...
- Sommertræning var en by i Rusland, for her dyrkede medlemmerne deres andre sportsgrene. I årene 68-69 kom der mere struktur og organisation over klubben, og vi begyndte så småt at få nogle fine sejre over datidens store klubber. Den gang var det kun Herning, Ålborg, Rødovre og Gladsaxe der havde overdækkede ishaller. KSF kun fordi, de spillede nogle af deres kampe i Forum...

Ungdomsafdelingen vokser

- Klubben får først en egentlig ungdomsafdeling i starten af 70-erne, og den vokser sig støt og roligt større op gennem 70-erne. Bjarne Mielow forlod klubben i slutningen af 60'erne og følgelig også bestyrelsen. Her kom det daværende og nystartede "Idrætsråd" ind på banen. Der blev sat nogle erfarne og voksne mænd ind i bestyrelsen med navne som Bent Jørgensen og Jens Peter Hansen i centrale positioner. Vi fik nogle meget spændende kampe om oprykning til 1. division. Jeg husker blandt en kamp mod AAB, der tiltrak hele 1800 tilskuere...
- Etableringen af en ungdomsafdeling var en nødvendighed. Når man starter fra nul, er der jo ingen naturlig fødekæde. Vi levede da også i nogen grad af overskuddet fra de øvrige klubber i vores område samt de spillere fra Herning og Vojens, der skulle på politiskole i København. Vi var tidligt i forløbet et elevatorhold i 1. division (den tids eliteserie), og det kan man med en vis ret stadig mene....
- Op gennem 80-erne bliver der pludselig penge i hockey. Klubberne køber spillere fra udlandet, og her kunne vi slet ikke være med. Først i starten af 90-erne sker der noget drastisk for klubben. Hans Peter Hansen og Jens Asbæk overtalte mig til at gå ind som formand i 1992. Vi havde en rigtig god ungdomsafdeling, hvor de ældste var blevet ung-seniorer. Det var blandt andet Jesper Andersen, Ulrich Hansen, Morten Rasmussen, Thomas Ingvardsen, Thomas Hansen og Jacob Orsulak. Vi fik tilknyttet svenske Roger Andersson, som nok den største og mest markante profil. Senere kom Anders Svensson, Johan Sälle og Richard Åkesson til, inden toppen af kransekagen; Tambiev og Ignatovich pludselig hævede niveauet i dansk ishockey...
- Med de to lettiske stjerner kommer vi i pokalfinalen og bliver nummer 4 i isligaen. Det bedste resultat, som klubben nogensinde har skabt. Inden pokalfinalen lå vi nummer to i rækken, men med Ignas skade endte vi som nummer 4. Desværre for Igna blev det næsten enden for hans ishockeykarriere, og det var ærgerligt for os, men forfærdeligt for ham selv. Jeg stoppede som formand sammen med Jens Asbæk og Hans Peter Hansen, da andre gerne vil tage over og gøre det bedre...
- Vi røg så ud af og op i is ligaen, inden Totempo trådte ind på scenen. Det var et kæmpe boost til klubben med mig på sidelinjen. Jeg sad ikke i bestyrelsen, men fulgte klubben tæt. Da Totempo gik konkurs røg vi med i faldet, og så skulle klubben starte for fra...

Copenhagen Hockey

- Driftige folk startede ligahockey op, og senere så Copenhagen Hockey dagens lys. Det var en sammenslutning af Hvidovre, Gladsaxe og KSF med Thomas Friberg som administrerende leder. Vi blomstrede op og visnede hen på grund af en skidt økonomi. Historien om Hvidovre som elevatorhold fortsatte. Jeg sad på det tidspunkt i bestyrelsen i Copenhagen Hockey, som blev lukket ned i 2013...
- I dag ligger er vi igen i den næstbedste række, hvor vi skal være med i oprykningsspillet, selvom det ikke er sikkert, at vi benytter oprykningspladsen, hvis vi vinder rækken. Vi har lært, at foruden en velfungerende organisation skal den økonomiske side også være i orden, før man giver sig i kast med et nyt eventyr. Samarbejdet mellem klub og kommune skal være tæt og eksemplarisk, og heldigvis fungerer det i dag optimalt, så tiden må vise, hvornår det hele går op i en højere enhed….
- Sluttelig er det på sin plads at fremhæve den store succes i de seneste mange år, som vores damer har stået for. De har jo flere gange været danske mestre med mange store profiler på det danske kvindelandshold. Der er ingen tvivl om, at damesiden nu og i fremtiden vil være et stort aktiv for klubben....