Fortsæt til indhold

Indbrud på to skoler

Arkiv
Af Anne Andersen

Mellem klokken 22.30 og 00.05 torsdag aften er der begået indbrud på to forskellige skoler på C. F. Tietgensvej i Kolding. Ungdomsskolen Nord og Amu Syd er de to uheldige, der har haft besøg af ubudne gæster:
"Klokken 22.14 går en alarm på ungdomsskolen Nord. en vægter kommer til stedet kort tid efter, og kan konstatere, at et vinduet er opbrudt, og en eller flere gerningsmænd har været inde i flere lokaler. Vægteren kan se, at der er flyttet rundt med nogle bærbare computere, men det er altså ikke lykkedes gerningsmændene at få dem med", forklarer Karsten Andersen fra lokalpolitiet i Kolding.
Omkring midnat bliver det så konstateret, at der har været indbrud på den skole, der hedder Amu Syd:
"Her har man knust en rude i en terrassedør, der er endnu ikke overblik over, om der er stjålet noget fra stedet, men mon ikke, at der er tale om de samme gerningsmænd", lyder det fra Karsten Andersen.