Fortsæt til indhold

15-årig opgav falsk navn og adresse

En dreng blev mandag taget for butikstyveri i Fakta på Randersvej

Arkiv
Arkiv

En politipatrulje blev mandag formiddag sendt til Fakta på Randersvej i Esbjerg, hvor en bare 15 år gammel dreng var blevet taget for tyveri af chokolade til 56 kroner.
Drengen blev stoppet af personalet, da han havde passeret kasselinjen og ville forlade butikken. Personalet valgte at tilkalde politiet, fordi drengen ikke ville oplyse sit navn og adresse. Han startede med at opgive falsk navn og cpr. nummer til politiet, men den slags går som bekendt ikke, og politiet endte med at tage drengen med ud på den skole, hvor han havde oplyst, at han gik. Her fik patruljen konstateret, hvem drengen var.
Den 15-årige er nu sigtet for butikstyveri og forældrene er underrettet om forholdet.