Fortsæt til indhold

Gav falsk kørekort og stjal bil

Arkiv
Arkiv

To mænd indfandt sig i går hos en bilforhandler på Kongsbjerg i Lunderskov for at prøvekøre en bil.
Her fik bilforhandleren et kørekort, som blev registreret, og bilen fik påsat prøveplader, så de to mænd var klar til prøveturen, hvorefter de kørte af sted. De kom bare aldrig tilbage med bilen.
Derfor tjekkede bilforhandleren igen kørekortet, og det viste sig at være falsk, oplyser lokalpolitiet i Kolding. Derfor efterlyser de nu de to mænd, selv om signalementet af dem er sparsomt.
De er begge i starten af 30'erne. Den ene har en tatovering på siden af hovedet, mens den anden har guldspidser på fortænderne, fortæller politiet.
Bilen, de kørte væk i, er en hvid VW Golf årgang 2008. De prøveplader, der blev sat på, havde nummeret ET 53 20.