Sneen skal væk fra veje og fortove
- Og det skal grundejerne og kommunen sørge for..
Som grundejer ud til en offentlig vej, har man ansvaret for at rydde sne og bekæmpe glatte fortove og stier langs grunden. Hvis grundejerne ikke overholder sine forpligtigelser og en person falder der hvor der ikke er ryddet, kan man komme til at betale erstatning. Grundejere skal derfor huske, at snerydning og glatførebekæmpelse skal udføres snarest muligt efter at der er faldet sne, eller når det er glat. Dog særligt i tidsrummet 07.00 - 22.00. Man må kun anvende grus, sand eller lignende til bekæmpelse. Salt må kun bruges, når der er risiko for isslag. Det er også grundejerens opgav at rydde på egen grund så post, renovation og andre kan komme uhindret frem. Opgaven består også i at rydde passage i eventuelle snevolde langs med vejen, så vejen kan krydses sikkert samt at rydde ved rendestensbrønde, så vandet kan løbe dertil, når sne og is smelter.
Kommunens opgave
Kommunen rydder sne og bekæmper is på alle offentlige veje og gang- og cykelstier. Arbejdet sker efter en prioriteret rækkefølge. Først ryddes de største og vigtigste veje, hvor der kører busser. Derefter ryddes mindre veje og stier.