Fortsæt til indhold

Første skridt mod overlevelse

Hvidovres håndbolddamer vandt det meget vigtige opgør mod Holbæk

Arkiv
ebo@hvidovreavis.dk

Det er ingen hemmelighed, at holdet har været plaget af mange skader og pointhøsten har afspejlet de vilkår. - Men vi havde da fået Betina Frølund og Christa le Cour tilbage, fortæller dagens cheftræner Kevin Rasmussen, der dermed fik sin første sejr som dametræner i Hvidovre. - Desværre måtte Christa le Cour melde fra på grund af sygdom lige op til kampen, men hun er klar og har trænet med i 14 dage. Vi havde hevet Emma Jensen op fra U18 holdet, så vi stillede stærkt op. Vi skabte også chancerne, men det var bare hele tiden stolpe ud i stedet for stolpe ind. Det betød, at vi kom bagud 3-8, inden vi for alvor fik fat. Jeg valgte at gå fra tre bagspillere til to og dermed en ekstra stregspiller, og så fik duoen Marlene Engel og Mia Dam gang i deres sublime sammenspil. Marlene Engel ser mulighederne, og Mia Dam fanger stort set alt, hvad hun får spillet ind. Deres spil var en meget vigtig brik i vores sejr... - Vi var bagud 10-11 ved pausen og på mange måder tilfredse med spillet. Det var målene, der udeblev. Det blev et parløb i 2. halvleg, hvor vi skiftedes til at føre, inden vi fik trukket fra til 23-21 fire minutter før tid. Det blev en lidt hektisk og nervøs afslutning, hvor målmand Christina Berkowitz 35 sekunder før tid fik hevet en meget vigtig redning frem...