Fortsæt til indhold

Trailer tabte indhold på motorvejen

Politiet minder om, at man skal sikre godset på traileren, inden man begynder at køre

Arkiv
Louise Ritter

Torsdag sidst på eftermiddagen modtog politiet en anmeldelse om, at der på Esbjerg Motorvejen blev tabt gods fra en bil med trailer. Fra traileren var der blevet tabt tre sorte sække med ukendt indhold. Den ene sæk havde ramt anmelders lastbil, og han vidste endnu ikke, om der var sket skade på lastbilen.
Politiet rekvirerede Vejdirektoratet til at afhente det tabte gods. Samtidig minder ordensmagten om, at man som fører af en bil med trailer har ansvaret for, at godset er ordentligt fastspændt. Dette gælder også, når traileren er lastet med affald.