Har revanche til gode
Hvidovres ligaherrer i volleyball spiller hjemme mod ASV Århus på lørdag
Det er netop lørdagens modstander kl. 14 i Danske Bank Hallen, og det bliver på mange måder en svær kamp med Hvidovre som det hold, der har noget at bevise. - Det er åbenbart sådan, at vi ligger godt til Århus, mener Hvidovres træner Martin Olesen. - Det er os, der skal ud og præstere og vise, at vi er det bedste hold. Efter den sidste kamp i 2015 har det været svært at være samlet som hold. Det er blevet til lidt vedligeholdelsestræning, og alle har været forbi træningshallen, men vi har ikke været der alle sammen samtidigt. Det er, set med trænerøjne, en del fra en optimal situation, men samtidig de vilkår, man har i Danmark. Jeg regner med, at vi får en hård træningsuge op til kampen på lørdag, hvor vi skal have pudset formen af og genopfrisket de taktiske ting og strategier, vi arbejder med. Heldigvis har vi ingen alvorlige skader. Der er spillere, der har lidt småskavanker, som ikke er så slemme, at de ikke kan spille... - Vi har fået tilknyttet Simon Jørgensen til truppen. Han er en ung spiller og en fremtidens mand, der skal have noget erfaring og få en fornemmelse af, hvad der kræves, når man skal være med på højeste niveau...