En mulig brand viste sig at være noget mere fredeligt
Af: Jørgen Flindt
Klokken otte mandag aften frygtede en forbipasserende person, at der muligvis var brand i en lejlighed i en etageejendom i Korskærparken i Fredericia.
Derfor rykkede politi og brandvæsen hurtigt ud, men det viste sig heldigvis at være noget helt andet anmelderen havde set, nemlig flammerne fra et kraftigt bloklys.
Det oplyser Fredericia Lokalpoliti.