Fortsæt til indhold

- Vi har været bekymret pga. af en række forhold...

Arkiv
key

- Vi tager selvfølgelig kritikken til os i forhold til at skoleledelsen har følt sig presset. Når det er sagt, så har vi et ansvar for, at alle kommunens skoler - også Gungehusskolen - fører de vigtige mål ud i livet, der knytter sig til f.eks. folkeskolereformen og Kvalitetsløftet. Det er en proces, der går fremad på samtlige folkeskoler i Hvidovre Kommune, det gælder for skoler i alle distrikter. Og den ambition har vi selvfølgelig også for Gungehusskolens børn. Det har vi været i intensiv dialog med skolens ledelse om, lyder det fra Christine Brochdorf. Direktøren tilføjer desuden, at der har været nogle forhold på Gungehusskolen, der har fået forvaltningen til at bekymre sig. - Vi har været bekymret pga. en række forhold, som vi ikke kan kommentere på her i avisen. Vi har stor forståelse for de forhold, som Gungehusskolen arbejder under. Det er forhold, som også findes i andre af kommunens skoledistrikter, og som vi som forvaltning altid vil søge at understøtte ledelserne i at håndtere, siger direktøren til Hvidovre Avis. Christine Brochdorf understreger endvidere, at hun ser frem til samarbejdet med skolebestyrelsen. - Både i forhold til rekruttering af ny skoleleder og den videre udvikling af Gungehusskolen, slutter hun.