SønderjyskE på førstepladsen
Det SønderjyskE powerplay var knivskarpt da Herflev blev nedlagt
Hvis man skal vinde ishockeykampe er det vigtigt at man er god i både over- og undertal. Og derfor kunne træner Dan Ceman kun være tilfreds ovenpå sit holds præstation i aftes i en langt fra fuld hal i Herlev.
Godt 300 sjæle havde fundet vej til en i øvrigt god ishockeykamp, hvor SønderjyskEs bagerste skanse på ny holdt målet rent. Fremme var der skarphed over afslutningerne og de to første kasser blev scoret i powerplay. Kampen blev planmæssigt vundet med 3-0, så mestrene indtager nu førstepladsen i Metalligaen - en position som Frederikshavn kan generobre, hvis holdet vinder det nordjyske lokalopgør i Aalborg senere i dag.
På søndag står der atter "Eagles" på menuen. Herlev kommer til Vojens og kampen begynder klokken 15.00. Dørene åbnes allerede klokken 13.00 og der vil være en masse aktiviteter før kampen.