Tyv smed pengepung i opgangen
En fræk tyv har begået tyveri fra en lejlighed i Skoleparken
Louise Ritter
Døren var ikke låst, og derfor karakteriserede politiet det som tyveri og ikke indbrud, da en lejlighed i Skoleparken mellem lørdag aften og søndag formiddag havde besøg af en ubuden gæst.
Tyveriret er sket mellem lørdag aften kl. 19.00 og søndag formiddag kl. 9.30, hvor beboeren opdagede, at vedkommendes pengepung var væk. Den blev siden fundet ude i opgangen, men desværre tom for kontanter og kort.