Fortsæt til indhold

Udlejer opsagde samarbejdet

Arkiv
Af Jacob Hove

Nørremarkens Bageri er lukket. Hverken e-mail-adressen eller telefonnummeret på butikkens hjemmeside virker.
Bageriet kunne ellers for nogle få måneder siden slå dørene op til et ombygget og større bageri, men nu er det slut. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra bagermester Dennis Hansen, men Jørgen Helvig Sørensen fra PM Invest, der ejer butikken, siger om lukningen til Vejle Amts Folkeblad.
"Vi var ikke enige om, hvordan tingene skulle køre, og derfor har vi opsagt samarbejdet med Dennis. Vi satser
i stedet på at finde en anden, der kan køre bageriet videre. Vi har ikke fundet en på forhånd, men vi håber, at bageriet kan åbne inden 1. februar eller 1. marts. Vi er i dialog med et par stykker, og bageriet står klar til at blive brugt."
Jørgen Helvig Sørensen er nu på udkig efter en ny bager, så maskinerne kan køre videre og stedet igen dufte af friskbagt brød.
LÆS OGSÅ: Nørremarkens Bageri klar til at åbne igen