80 ÅR
På onsdag den 27. januar kan tidl. fotohandler Henning Møgelberg Nielsen fejre 80 års fødselsdag. Henning Møgelberg, har boet det meste af sit liv i Hvidovre, - i drengeårene gik han på Holmegårdsskolen. Som ganske ung startede han fotoforretningen i Frihedens Butikscenter og senere blev det også til en afdeling i Glostrupcentret. Igennem en meget lang årrække var han aktiv i Hvidovre Fugleskydnings Selskab og ikke mindst i Hvidovre Lions Club. Han har tillige haft sæde i flere faglige bestyrelser, bl.a. Hovedbestyrelsen for Danmarks Fotohandlerforening. Henning Møgelberg, der stadig er aktiv i Lions nu på Østerbro, flyttede for nogle år siden til Frederiksberg. Fødselaren har mange kontakter og venner i Hvidovre, der nok vil møde op til receptionen på Terrassecafèen 1 sal i Rødovre Centrum på onsdag den 27. januar fra kl. 10.00 til 12.00.