Fortsæt til indhold

Politiet efterlyser graffitihærværksmænd

Onsdag blev der anmeldt graffitihærværk i Esbjerg midtby - politiet efterlyser vidner

Arkiv
Louise Ritter

Onsdag formiddag modtog politiet flere anmeldelser om graffitihærværk i Esbjerg midtby.
Det gik blandt andet ud over en ejendom i Skolegade. Her havde de udvendige vægge fået malet graffiti ned til vaskeri og cykelkælder. I Nørrebrogade havde en bygning fået skrevet graffiti syv steder på væggene.
Hærværket er sket i tidsrummet fra mandag den 11. januar kl. 01.00 til tirsdag den 12. januar kl. 23.00. Det oplyser politiet i Esbjerg i en pressemeddelelse.
Har du set noget eller kender du graffitimalerne, bedes du kontakte Syd- og Sønderjyllands Politi på 1-1-4.