Nummerpladetyve slår til igen og igen
Nye regler for fastmontering af nummerplader stopper ikke tyvene
Louise Ritter
Det kan godt være, at det ved lov blev alle bilejere pålagt at sikre deres nummerplader bedre tilbage i november, men det har nu ikke sat en effektiv stopper for de tyve, der gerne vil have fingre i pladerne.
Mandag kunne politiet fortælle om to tilfælde af nummerpladetyverier i Esbjerg, og i dag, tirsdag, tæller døgnrapporten så endnu to tyverier.
Det første skete mandag aften mellem kl. 17.30 og 2015 på en rasteplads i Esbjergs nordlige del, mens det andet tyveri er sket i nat på Hermodsvej. Her er pladerne forsvundet fra en Skoda Fabia med registreringsnummer CG 42 410.
Pladerne der forsvandt fra rastepladsen sad på en Seat Altea og har registreringsnummer AD 50 411.