Fortsæt til indhold

Strandmarkskirken udsat for kobbertyveri

Arkiv
key

Intet sted er åbenbart for helligt, når tyve begiver sig ud på togt. I hvert fald var Strandmarkskirken natten til onsdag udsat for et tyveriforsøg, hvor en eller flere gerningsmænd forsøgte at stjæle det kobber, som muren ved kirken er beklædt med.

En årvågen borger bemærkede imidlertid, at der foregik noget mystisk ved kirken - og det var årsag til, at kobbertyvene blev stoppet.

- En vågen borger så to personer, der var i gang med at fjerne kobber fra en mur ind til kirken, fortæller politikommissær Henrik Hougaard fra Københavns Vestegns Politi.

Kommunens vagtselskab blev tilkaldt, og det fik tyvene til at tage flugten - uden kobberet.