Fortsæt til indhold

Lysfest for kanal og dige på FredericiaC

Mere vand i midtbyen - men kun i kanalerne

Arkiv
Arkiv

Mandag den 1. februar åbner og indvier FredericiaC Frederiks Kanal og det nye dige omkring Gl. Havn. På én og samme tid fejres, at der er kommet nyt vand i Fredericias midte - og samtidig, at vandet ikke oversvømmer de havnenære gader og huse.
For halvandet år siden tog FredericiaC første spadestik til Frederiks Kanal sammen med godt 400 børn og voksne. Og i foråret 2015 gik arbejdet i gang med at skabe et landskabeligt dige omkring Gl. Havn, der sikrer både bymidten og FredericiaC mod havvandsstigninger og stormfloder, som følger af de globale klimaforandringer.
Nu står begge dele klar til at blive indtaget af sejlere, gående, løbere, skatere, cyklister og alle andre, der lyst til bruge de nye byrum eller bare nyde livet ved vandet i kanalen og havnen.
Mandag den 1. februar 2016 kl. 16-18 indvier FredericiaC Frederiks Kanal og det landskabelige dige omkring Gl. Havn med et program, der bringer alle sanser i spil. Langs kanalen bliver der tændt lys og man kan besøge en række madboder med specialiteter fra forskellige dele af verden. Christianskirkens drenge- og mandskor synger lysets komme.
"Vi har skabt Frederiks Kanal og det landskabelige dige omkring Gl. Havn fra starten af byudviklingen, fordi de både sammen og hver for sig er attraktioner, der er med til at gøre det interessant at investere, bosætte sig eller drive virksomhed i FredericiaC. Det ser ud til at have båret frugt allerede. Det første byggeri ud til kanalen – Frederikshuset – med boliger og kontor er ved at blive opført, og mere end 1.200 interesserede på FredericiaC's boligliste vidner om, at der er mange, der gerne vil bo i den nye kanalby," siger FredericiaCs formand, Carsten Koch, i en pressemeddelelse.

Flere kanaler på vej

Frederiks Kanal er den første af tre kanaler i FredericiaC, der med inspiration fra historiske byplaner skal udvikle sig til en ny kanalbydel, der trækker Lillebælt helt ind i byen. For at skabe et effektivt værn mod havvandsstigninger og stormflodshændelser, der følger af de globale klimaforandringer, er kanalpromenaderne hævet til min. 2,5 meter over dagligt vande. På den måde kan beboere og virksomheder i FredericiaC få udsigt og adgang til vandet, uden risiko for oversvømmelser.
Omkring bunden af Gl. Havn har FredericiaC skabt et landskabeligt dige, der er bygget sammen med den nordlige kanalpromenade. Toppen af diget er ligeledes 2,5 meter over dagligt vande og siderne er beplantet med træer og buske. Ramper og trapper gør det muligt for gående, cyklister og kørestolsbrugere at komme over digtet og ned til promenaden langs havnen og op på promenaden langs kanalen.
Tilsammen beskytter diget og Frederiks Kanal hele Fredericias historiske bymidte og de første etaper af den nye kanalby mod havvandsstigninger og stormflodshændelser.
For parterne bag FredericiaC, Fredericia Kommune og Realdania By & Byg, har det været vigtigt, at tænke klimatilpasning sammen med udviklingen af Frederiks Kanal med henblik på at skabe mest muligt værdi for FredericiaC og resten af byen.
"Fredericia har en smuk beliggenhed ud til Lillebælt, men det betyder også, at vi er blandt de kystnære byer i Danmark, der er nødt til at investere i klimatilpasning, hvis vi vil undgå gentagne oversvømmelser af bymidten i fremtiden. Ved at tænke klimatilpasning sammen med udviklingen af Frederiks Kanal opnår vi en række økonomiske, praktiske og miljømæssige fordele, samtidig med at vi skaber grundlaget for at udvikle nye, attraktive boliger og kontorer i FredericiaC, der kan bidrage til at tiltrække nye borgere og virksomheder til kommunen," siger borgmester Jacob Bjerregaard (S) i pressemeddelelsen.
Peter Cederfeld, adm. direktør i Realdania By & Byg, siger:
"Vi har lagt vægt på, at Frederiks Kanal og det landskabelige dige omkring Gl. Havn udgør et sammenhængende forløb, der fremmer byliv, rekreation, bevægelse og natur i byen. Ved at gennemføre begge dele samtidig, opnår vi også værdi på en række andre planer, bl.a. i form af sikkerhed for nuværende og kommende beboere, øgede ejendomsværdier og ikke mindst øget livskvalitet for alle, der skal bo, arbejde i eller bruge bydelen".

Foto: Simone Aaberg-Kærn