Et af rækkens bedste forsvar
Træner Jesper Andersen er meget tilfreds med udviklingen af hockeyholdet
- Vi fik de seks point, vi kom efter, fortæller træner Jesper Andersen. - Efter tre ugers ferie, var det rart at komme i gang igen. Gentofte stillede lidt stærkere op, end vi havde forventet, men vi havde taget farten under skøjterne med fra ferien. Allerede i fredagens kamp førte vi 4-0 efter 1. periode, og vi havde spillet rigtig godt og målsøgende. Det samme gentog sig lørdag, hvor vi vandt 5-1. Her var det mest positive, at nogle af de unge fik scoret deres første divisionsmål for holdet. Oliver Bo Andersen er juniorspiller på 18 år og sammen med Mikkel Hansen på 16 år fik de scoret for første gang. Også vores svenske spiller Martin Svenssom kom omsider selv på måltavlen efter hidtil at have leveret målgivende afleveringer... - Jeg er meget positiv omkring vores forsvarsspil, som sammen med Hernings er sværest at score mod. Det er vigtig at holde nullet for hele holdet og ikke mindst målmanden. Vi ligger nu på en 4. plads i rækken, og det målet for sæsonen at ligger i top 4... Næste gang holdet skøjter på isen er fredag den 15. januar klokken 20.00, hvor Rungsteds ligareserver besøger. Et hold, Hvidovre ubetinget er bedre end, men også har haft sine kvaler med i gennem de senere sæsoner. Tabellen afslører med tydelighed, at gæsterne ikke bør få noget med sig hjem.