Fortsæt til indhold

Randers-virksomhed bliver medlem af fornem klub

Arkiv
Arkiv

Randers har mange ting at være stolte af og nu kan byen bryste sig af endnu en titel. For Logistikcenter Randers er blevet optaget i Millionaires Club

Logistikcenter Randers er blevet en del af Millionaires Club. Den eksklusive klub, som er skabt af verdens næststørste byggekoncern Saint-Gobain, er for virksomheder, der har præsteret intet mindre end en million timer uden arbejdsulykker med fravær.
Arbejdstilsynet har netop meldt ud, at i al den tid der er registreret arbejdsulykker, ser 2015 ud til at være året med færrest dødsfald på arbejdspladsen. Logistikcenter Randers er et flot eksempel på en virksomhed, hvor sikkerheden er i top, og det er blevet bemærket.
Saint-Gobain ser med stor alvor på sikkerhed på arbejdspladsen. Hos Saint-Gobain Distribution Denmark, herunder blandt andet Brødrene Dahl og Optimera, har der i de seneste år været et stort fokus på at nedbringe antallet af arbejdsulykker. En indsats, der nu har resulteret i et 2015 uden én eneste ulykke i Logistikcenteret.
Her har man netop modtaget den gode nyhed om pladsen i Millionaires Club, hvilket skaber stor glæde i virksomheden.
"Vi er meget stolte af at være en del af så vigtigt et tiltag, der jo i bund og grund handler om at passe på hinanden og drive en virksomhed med sikkerhed for øje. Alle medarbejdere har spillet en rolle og været med til at gøre Logistikcenter Randers til en god og sikker arbejdsplads, så alle skal have et stort tak", lyder det fra administrerende direktør i Saint-Gobain Distribution Denmark, Jesper Faurholdt.