Er du vild med at strikke?
Arkiv
Charlotte Kaae, også kendt som “Knitting By Kaae” kommer på Avedøre Bibliotek og holder et aktivt foredrag om Gobelinstrik. Medbring tre farver garn i samme tykkelse samt pinde, så kan du selv afprøve teknikken. Alle, der kan strikke ret, lukke af og slå masker op, kan være med på denne teknik, hvor der strikkes efter snorlige grafiske linjer og diagrammer lagt som perleplader. Det bliver en hyggelig og inspirerende aften med kaffe, kage og strik. Det sker torsdag den 21. januar kl. 19-21 på Avedøre Bibliotek, Bødkerporten 6a. Billetter kan købes via billetlugen.dk eller på bibliotekerne i Hvidovre og koster kr. 30.