Fortsæt til indhold

Er tiden løbet fra armbåndsuret?

Da Apple i 2007 lancerede sin første iPhone og dermed introducerede begrebet smartphone, fik armbåndsuret for alvor konkurrence om forbrugernes opmærksomhed. For hvorfor overhovedet gå med armbåndsur, når telefonen har meget mere end uret at byde på?

Arkiv
Af Michael Tungelund

Den karakteristiske tikken, som jeg husker den fra min barndoms adskillige urmagerforretninger hjemme i Kolding, er her ikke rigtig. Jo, måske høres et enkelt tik og et efterfølgende tak, når der er stille i forretningen, men ellers er det ikke lyden, der afslører, at jeg står i en urmagerforretning. Det gør til gengæld de mange ure bag sikkerhedsruden i den store glasmontre på bagvæggen – og vel at mærke ure, hvoraf en stor del af dem ligger i det, man vel med rette kan kalde ”den dyre ende”.
Bevares, urene i den prismæssigt overkommelige ende har skam stadig deres plads i forretningen og ikke mindst deres trofaste publikum. Det er langt fra alle vejlensere, der har skiftet armbåndsuret ud med mobilen, når det gælder om at følge med tiden. Alene i den tid interviewet tager, får fire kunder skiftet batteri i deres armbåndsur. Urmager Nicolej Høstmark, indehaver af Sct. Nicolai Ure i Rådhuspassagen, er da også overbevist om, at stadigt flere af os kommer til at lade telefonen blive i lommen til fordel for armbåndsuret. Smartphonen er ved at miste sin ”flash-status”, nu nærmest alle har en.
LÆS OGSÅ: Sport 24 i Vejle: Kom godt fra start i det nye år

Uret som smykke

"Der er vel to grupper af mennesker, som går med ur - nemlig de der ser uret som en praktisk foranstaltning og de der ser uret ligeså meget som et smykke, der skal sende nogle helt konkrete signaler til omverdenen. Uret har i hvert fald fået fornyet status og er noget, mange mennesker gerne vil bruge penge på. Og forholdsvis mange penge," fortæller Nicolej Høstmark.
Det er i dag ikke ualmindeligt, at kunderne uden at blinke lægger op til 10-15.000 kroner på disken for ønske-uret, selv om det også kan gøres for under det halve for et af de lækre ure. Og det er kunder i alle aldre, der søger mod forretninger som Nicolej Høstmarks for at få deres drømme opfyldt.
"Uret som smykke taler til både kvinder og mænd, men det er i disse år nok især mændene – unge som ældre – der kommer for at købe ure i den dyre ende. I en tid hvor elektronik er billigt og styrer alt fra køkkenmaskiner til biler, computere, fotografiapparater og telefoner, finder mange mænd den mekanik, der typisk ligger i de dyre ure, utroligt fascinerende. For netop de mekaniske ure er i dag oftest også de dyreste, hvor det for 30-40 år siden var helt omvendt. Og mange af vores mandlige kunder har faktisk sat sig utrolig meget ind i mekanikken, når de køber et kvalitetsur i den dyrere ende," forklarer urmageren.

James Bond sælger ure

Men hvilke ure er det så, der efterspørges i dag?
"Etblerede navne som Tissot, Certina, Seiko og Omega har holdt sig i front alle årene og producerer ure fra omkring 1.000 til 30-40.000 kroner. James Bond, eksempelvis, har gået med Omega i flere film, og det bemærkes. Af mænd i alle aldre. Så det er altså ikke kun mænd på min alder, der går efter disse navne, vi har kendt siden barndommen. Også de unge vil gerne have disse brands på armen."
"Men også mærkevarer som vi kender fra tøjbranchen, har manifisteret sig på urmarkedet. Eksempelvis Tommy Hilfiger, Hugo Boss og Lacoste producerer ure i en prisklasse, som er overkommelig for de fleste, og når de er blevet populære, er det nok netop fordi, at mange i dag ser uret som en del af det samlede, personlige udtryk. Uret er med til at fortælle historien om, hvem vi er og hvad vi finder vigtigt – og i dag er det altså helt i orden at ”flashe” et lækkert ur. Ikke nødvendigvis et ekstremt dyrt ur, men et ur man selv synes er lækkert."

Vintage-ure hitter

"Og som noget forholdsvis nyt, så er brugte ure fra 60'erne og 70'erne, altså de virkelig gode ure fra dengang blevet utrolig populære. Enten fordi det måske er et arvestykke eller bare fordi man har glæden ved at have noget, som efter så mange år stadig fungerer og er lækkert på sin helt egen måde. Og det er altså også ganske unge mænd, der kommer for at kigge på dem," lyder det fra Nicolej Høstmark.
"Når vi her i forretningen sælger forholdsvis mange af disse ældre ure, så er det netop fordi, at vi både kan servicere og ikke mindst reparere dem. Som uddannet urmager kan jeg hurtigt skelne kvalitet fra det modsatte, ligesom vi her på værkstedet kan reparere de fleste ure – hvis altså du stadig kan få reservedele. Men også her har vi ”fingeren på pulsen” og gør alt vi kan for at skaffe reservedele, hvis en kunde ønsker et ur repareret. "
"Jeg får tit spørgsmålet ”Kan det betale sig at reparere uret”, men det kan vi sjældent give svaret på. For du kan sagtens få et billigt ur – og du kan sagtens bruge måske 1.000 på at skaffe en sjælden reservedel hjem, så det afhænger helt af, hvad præcis det ur betyder for dig. Var det morgengaven, da I blev gift for 30 år siden eller måske noget en kær slægtning har haft? Her kan vi aldrig svare på, om det kan betale sig – der må kunden selv 'mærke efter'."

Mit drømmeur? Det er afgjort et Rolex Submariner – det koster 50-60.000 kroner, så det varer nok lidt endnu, lyder det fra Christian Studt, 2.g’er på Campus Vejle, der har været i praktik hos Sct. Nicolai Ure