Bilist var både eftersøgt og narkopåvirket
Mikkel Hansen
Sønderborg Politi anholdt i nat en 25-årig mand fra lokalområdet efter en rutinemæssig kontrol.
Omkring klokken 01.00 i nat blev den unge mand standset i bil på Vølundsgade i Sønderborg.
Betjentene vurderede, at manden var påvirket af narko, hvillet en blodprøve nu skal afgøre.
Derudover viste det sig, at den unge mand var efterlyst, da han er udeblevet fra afsoning af en straf.
Derfor blev manden anholdt og kørt direkte til afsoning.
To andre personer i bilen var i besiddelse af en mindre mængde narko, hvilket de blev sigtet for.