Fortsæt til indhold

Ændret planlov kan skade landsbyer

Arkiv
Bent Larsen

Regeringen planlægger store ændringer i Planloven, som de mener er en af de største hindringer for vækst i de mindre bysamfund.
For eksempel vil Brugsen i Ørum Djurs gerne udvide butikken og flytte den op til landevejen, så den kan tiltrække pendlere.
Men det forhindrer planloven, og det kalder borgmester i Norddjurs Kommune Jan Petersen "uforståeligt". Problemet er, at planloven forbyder butikker på over 1.000 kvadratmeter i landsbyerne.
Flere eksperter advarer dog om, at en ophævelse af planlovens bestemmelser om størrelsen på butikker, kan få den modsatte virkning for de små byer. Det skriver Aarhus Stiftstidende.