Fortsæt til indhold

PS Catering delte igen i år ud til trængte familier

11 lokale familier fik hjælp til at kunne holde en rigtig god juleaften

Arkiv
Arkiv

Det er hvad der er i de i alt 11 pakker, som PS Catering på Hvidovrevej 270 i år har samlet ind til. Pakkerne går til økonomisk trængte Hvidovre-familier, og det er andet år, at PS Catering står bag det fine, lokale initiativ. - Vi gjorde det første gang sidste år og lige som sidste år, så er det os, der giver julemaden og tilbehøret til de to første familier. Resten samler vi ind til på vores Facebook-side, fortæller Judy Nielsen, der sammen med Lillian Bergsted ejer PS Catering. Og med hjælp fra andre borgere i Hvidovre, der ønsker at hjælpe, er det altså løbet op i, at i alt 11 trængte Hvidovrefamilier kunne få en af de store pakker. - Vi er meget tilfredse med det, og det er dejligt, at vi kan give så mange familier den hjælp, siger Judy Nielsen.

Ingen der hamstrer

Det er Judy Nielsen og Lillian Bergsted, der står for at udvælge familierne, der skal have hjælp, og Judy Nielsen oplever, at familierne i høj grad har brug for hjælpen. - Det er slet ikke min oplevelse, at der er nogen der hamstrer eller ikke har behov for hjælpen. Faktisk sidder jeg selv og tuder, når jeg læser deres mails, siger hun. Julepakkerne er sammensat af en mængde, der passer til den enkelte familie. Nogle er til mindre familier med små børn, andre til store familier, hvor der også er voksne børn - alle er dog familier, der bor i Hvidovre. - Vi er en lokal virksomhed, så derfor går vores hjælp også ud til Hvidovre-familier, siger Judy Nielsen. PS Catering kan i øvrigt fejre 10 års jubilæum den 31. december 2015.key