Fortsæt til indhold

Søspejdernes hus brændt helt ned

Voldsom brand udslettede nytårsmorgen søspejdernes hytte på havnen

Arkiv
key

Den del af redningsarbejdet lykkedes, men søspejdernes klubhus er stort set brændt ned til grunden. - Vi blev alarmeret ca. kl. 7 og kørte til stedet med to slukningstog. Ved ankomst havde branden dog helt overtaget den ca. 160 kvm store bygning, så vi satte ind med at begrænse branden til ikke at sprede sig til huset ved siden af, siger Frederik Ryber, der er operationschef i Hovedstadens Beredskab. Brandvæsenet var til stede ved bygningen hele formiddagen, og de kan pga. brandens omfang ikke sige noget om, hvad der startede branden. I følge Hvidovre Avis' oplysninger, er branden angiveligt startet i den del af huset, hvor søspejderne tidligere har haft problemer med, at uvedkommende har opholdt sig. I følge avisens oplysninger opholdt en gruppe mennesker, der ikke havde tilknytning til søspejderne, sig nytårsnat under klubbens tag ved indgangen til hytten. Københavns Vestegns Politi kan dog ikke bekræfte, at det forholder sig sådan. Henrik Hougaard fra lokal efterforskning Øst bekræfter imidlertid, at sagen efterforskes. - Som udgangspunkt bliver sagen efterforsket, men på nuværende tidspunkt kan vi ikke komme med en konklusion på, hvordan branden er opstået. Men hvis der er nogen, der ligger inde med oplysninger eller har bemærket noget, så vil vi da rigtig gerne høre fra dem, siger han til Hvidovre Avis.