Rybners åbner dørene
Rybners Tekniske Skole og Rybners Handelsskole holder åbent hus på begge skoler. Alle er velkomme
Teknisk Designer, VVS-energiuddannet, tjener eller tandklinikassistent. Eller hvad med speditør, handel business-to-business, eventkoordinator eller salgsassistent?
Det er bare nogle få af de muligheder, der er for at tage en erhvervsuddannelse. De bogligt interesserede kan kombinere med en EUX, så de får fag på gymnasialt niveau og dermed får direkte adgang til videregående uddannelser.
Mulighederne er mange med en erhvervsuddannelse, og op til de unges valg af ungdomsuddannelse har de nu mulighed for at komme og høre mere om uddannelserne på henholdsvis Rybners Handelsskole og Rybners Tekniske Skole.
Her vil elever, lærere og vejledere stå klar til at fortælle om uddannelserne og svare på spørgsmål – på Rybners Handelsskole kan man desuden få en rundvisning.
Tid og sted:
Rybners Handelsskole, Svendsgade 19 – 21, Esbjerg: Torsdag den 28. januar klokken 16 – 18.
Rybners Tekniske Skole, Spangsbjerg Møllevej 72, Esbjerg: Lørdag den 30. januar klokken 10 – 12.