Din tarmflora er vigtigere end du tror
Onsdag den 3. februar kl. 19, holder læge og forsker Trine Nielsen fra Københavns Universitet foredraget “Bakterier, tarme, hjerne og livsstilssygdomme” på Avedøre Bibliotek. Hun vil fortælle hvorledes sundhed og sygdom kan påvirkes af tarmens bakterier, samt hvordan vi i fremtiden muligvis kan forebygge og behandle sygdomme ved at modulere tarmens bakterier. Trine Nielsens forskning har fokus på tarmens bakterier ved sygdomme som fedme, type 2 diabetes og hjertekarsygdomme. Hun har været en del af store europæiske forskningsprojekter, og har været blandt andet været med til som de første at karakterisere den menneskelige tarmbakteriesammensætning ud fra dens genetiske profil. Aktuelt undersøger hun bl.a. hvordan blodsukkernedsættende medicin kan påvirke tarmens bakterier. Billetter til 30 kr inkl. billetgebyr, kan købes på billetlugen.dk eller på Hvidovrebibliotekerne.