Fortsæt til indhold

Byggetilladelser skal fremover afregnes på timebasis

Arkiv
Arkiv

Indtil nu har man betalt et fast gebyr for byggetilladelser til mindre byggeri, men fra 1. februar ændres afregningen, så man skal betale timeprisen for den tid, som sagsbehandlingen tager. Det informerer Kolding Kommune om i en pressemeddelelse.
Den ny afregningsform blev vedtaget af et flertal i byrådet 25. januar. Imod stemte Radikale Venstre.
Hidtil har det kostet et fast beløb på 1.500 kroner ved anmeldelse og ansøgning om byggetilladelse til mindre bygninger, såsom garager, carporte, drivhuse og udhuse.
Erfaringen viser imidlertid, at der i disse sager ofte indgår mere komplicerede vurderinger, som gør, at nogle sager tager længere tid at behandle.
I stedet for at hæve det faste gebyr for at dække de faktiske omkostninger, har byrådet besluttet, at byggetilladelser til mindre byggeri fremover skal afregnes efter tid. Timesatsen er 747 kr. Hermed ligestilles småbyggeri med andet byggeri, når der skal søges om byggetilladelser.