Haveforening måtte evakueres
Natten til mandag udviklede en brand hos et skrotfirma kraftig røg
Danni Paulsen
Natten til mandag klokken 00.48 blev en brand på Havnegade anmeldt.
Der var gået ild i en større skrotbunke hos firmaet H.J. Hansen, og både politi og brandvæsen var tilstede.
I forbindelse med slukningsarbejdet udviklede branden så kraftig røg, at folk i det område, røgen blæste, måtte evakueres.
Det var Fyns Værket og Bågø Haveforening, skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Politiet måtte ligeledes spærre Havnegade ved Færgevej.
Efter godt fem timers arbejde blev branden slukket, og ingen kom til skade.