Weekendens underlige indbrud
Af Emma Biørn Fish
Kolding har i denne weekend været ramt af indbrud, hvor gerningsmændene gik efter lidt alternative værdigenstande.
Adria Caravan har mellem fredag den 22. januar og tirsdag den 26. januar haft indbrud. Tyvene kom ind gennem et hul i hegnet og brød ind i 12 campingvogne, hvor de stjal knopper til gasblus, vandhaner og gardiner.
I samme tidsrum var der indbrud i Seest idrætshal, hvor gerningsmændene fik adgang gennem et vindue på første sal og brød ind i kiosken, hvor de stjal slik til en endnu ukendt værdi.
Sidst, men ikke mindst, havde Davidsen Tømmerhandel indbrud i lageret, hvor der blev stjålet gasflasker i glasfiber, også for en endnu ukendt værdi.