Fortsæt til indhold

Tricktyve på spil to steder i Grejsdalen

Arkiv
Af Jacob Hove

Tre kvinder har ved to forskellige lejligheder været på spil på Grejsdalsvej.
Hos Klippestedet kom de tre kvinder ind i butikken torsdag omkring kl. 15. Den ene spurgte efter hårprodukter og ville bagefter låne toilettet. En anden kvinde tager et hårprodukt og vil betale med en 1000-kroners seddel og vil gerne have byttepenge tilbage i euro. Det kan hun ikke få, og så vil hun alligevel ikke have produktet.
Da kvinderne senere har forladt butikken kan det konstateres, at der er blevet stjålet forskellige produkter fra forretningen.
Forinden har kvinderne været på spil hos Bedre Brugt. Her vil en kvinde købe en glasskål med en 1000-kroners seddel. Da ekspedienten i butikken ikke kan give tilbage på den, forlader de tre kvinder butikken. Der er ikke umiddelbart blevet stjålet noget. De tre kvinder forlader stedet i en mørkeblå bil, som blev kørt af en mand.
Kvinderne beskrives som:
A 50-55 år, 160 cm høj, kraftig af bygning, brun hudfarve, taler engelsk, iført blomstret kjole og blåt og brunt tørklæde
B 50-55 år, 160 cm høj, kraftig af bygning, brun hudfarve, sort hår sat i fletning på højre side af hovedet, modermærke til højre for næsen, taler engelsk
C 20-25 år, 165 cm høj, almindelig af bygning, brun hudfarve, langt sort hår sat i fletning på højre side af hovedet, taler engelsk, iført hvid dynejakke.