Fortsæt til indhold

Fakta Q på Rendebanen lukker

Den ellers velbesøgte Fakta Q i Kolding midtby lukker

Arkiv
Af Emma Biørn Fish

Inden slutningen af februar vil Kolding midtby være en butik fattigere. Fakta Q på Rendebanen lukker nemlig som et led i en moderniseringsproces, hvor 20 Fakta-butikker lukker over hele landet.
"Vi prøver at placere medarbejderne i andre af vores butikker i området, så de kan blive tilbudt nye jobs," fortæller Karin Hindkjær, kommunikationsdirektør i Coop.
Udover butikken i Kolding, lukker yderligere to Fakta-butikker i Syd- & Sønderjylland, nemlig Sundsnæs i Ulsnæscentret i Gråsten og Skansevej i Fredericia.