Fortsæt til indhold

Tre guld og en bronze-medalje

Arkiv
Arkiv

Kolding Badminton Klub har netop haft to af sine unge spillere med U13 landsholdet til Milton Keynes i England. Det er Emilia Nesic, som også var med sidste år, og Simona Pilgaard som fik sin debut på landsholdet.
Der blev først spillet en landsholdskamp mellem Danmark og England. Her vandt Danmark hele 14-2, så der var lagt op til at der skulle stå Danmark på rigtig mange kampe i den individuelle turnering, der blev spillet over to dage. Det gjorde der også – Danmark vandt både guld og sølv i alle rækker og lod kun englænderne komme til fadet som vindere af bronzemedaljer. De to Kolding piger kom begge hjem med individuelle medaljer. Simona Pilgaard kom hjem med en flot bronzemedalje i damedouble og Emilia Nesic viste storform og kom hjem med hele tre guldmedaljer i den individuelle turnering – i hhv. damesingle, damedouble og mixdouble.