Fortsæt til indhold

Rådyr påkørt midt på Tarphagevej

En kvinde påkørte sent torsdag aften et rådyr

Arkiv
Louise Ritter

Tarphagevej har efterhånden udviklet sig at være en særdeles befærdet vej, men selv om stadig flere færdes her, er det nok de færreste, der har mødt et rådyr på vejen.
Det gjorde en 61-årig kvinde fra Varde kort efter midnat torsdag aften. Kvinden kom kørende i sin bil på Tarphagevej, da hun 50 meter fra Gartnervej påkørte et rådyr.
Kvinden slap uden skrammer fra uheldet, mens hendes bil led materiel skade. Rådyret kan politiet ikke oplyse yderligere om.