Vækst erstatter landsbyliv

Den politik, som Køges politikere skal vedtage for landsbyerne, ligger ikke lige til højrebenet.
Efter mere end et års forarbejde - samt brug af eksterne konsulenter, høringer og et borgermøde - præsenterede embedsmændene ved det seneste møde i Teknik- og Miljøudvalget et udkast til en såkaldt "landdistriktspolitik" for kommunen. Selvom politikken på de fleste punkter er identisk med den politik, Teknik- og Miljøudvalget vedtog at sende i høring i august måned 2015, blev forvaltningens udkast ikke vedtaget. Venstre stillede nemlig et omfattende ændringsforlag.
Mens forvaltningens udkast betoner, at landsbyerne i Køge primært er "bolandsbyer", og man skal "styrke, gentænke og værne om vore landdistrikter", "holde fokus på kvalitet og forskønnelse" og "opretholde en klar grænse mellem land og by," peger Venstres ændringsforslag i en helt anden retning: Vækst.

Røde streger

Af 34 linier i udkastets kerneafsnit "Vision og mål" har Venstre slettet de 20 linier. I stedet er indsat fem-seks linier, der alle betoner erhvervsudvikling.
- Landsbyerne er ikke kun til for at se pæne ud. Vi vil gøre det så frit som muligt at udvikle landområderne inden for den gældende lovgivning. Borgerne vil af med de snævre rammer, siger Mette Jorsø, Venstres formand for Teknik- og Miljøudvalget.
Denne holdning er dog ikke til at genfinde i de eksterne høringssvar, der er indhentet i efteråret og vedlagt sagen. SFs medlem af Teknik- og Miljøudvalget, undrer sig også over fremgangsmåden.
- Når man laver så meget om i politikken, bliver man nødt til at sende en ny landdistriktspolitik i høring. Venstre har jo sagt til landsbyerne, at man vil inddrage dem. Det må Venstre jo overholde, siger Torben Haack, SF.
Mette Jorsø og Venstre har absolut flertal i Teknik- og Miljøudvalget, Men Venstreformanden mener ikke, det ville være rimeligt at stemme Venstres ændringsforslag igennem. Hun ved ikke, om processen ender med en helt ny politik.
Indtil videre er det planen, at Teknik- og Miljøudvalget skal holde en workshop om emnet, og bliver udvalget enige om en ny politik ved denne workshop, kan politikken vedtages i udvalget i marts eller april.
Vælger udvalget at udarbejde en helt ny politik, vil det tage endnu længere tid. En løsning, Mette Jorsø ikke afviser.
Mette Jorsø bryder sig på den anden side ikke om, at to konkrete sager - om udvidelse i Højelse og salg af en erhvervsgrund i Vedskølle - risikerer at vente så længe.
- Jeg har valgt at sige stop, da borgerne er så tydeligt imod storerhverv. Men jeg synes, det er en kedelig tendens, hvis borgerne er så kritiske over for erhverv i landsbyerne, siger hun.

Liberalisering oppefra

Men allerede i foråret kan liberaliseringerne komme fra en helt anden kant. Regeringen har varslet en ny planlov, der indeholder omfattende liberaliseringer i vækstens navn, blandt andet på netop dette punkt. Den nye planlov forventes præsenteret i Folketinget i dette forår af Venstres vækstminister Troels Lund Poulsen.
- Jeg havde for nylig et møde med Troels Lund Poulsen, der sagde, at vi var lidt fremme i skoene hernede, siger Mette Jorsø.
Er det på grund af planloven, at I venter med jeres beslutning?
- Nej. Det her sker ikke, fordi jeg afventer den nye planlov.
Kan du forstå, hvis landsbyboerne er lidt utrygge? Med en landsbypolitik, der bliver sendt til hjørnespark og en ny planlov, der helt kan ændre præmisserne for jeres planlægning?
- Jo. Men sådan er politik, siger Mette Jorsø.