Dannerkollegiet mangler frivillige
Enlige forældre under uddannelse har nu mulighed for at flytte ind på et slot.
Den 1. marts åbner Dannerkollegiet med 10 nye lejligheder.
Lige nu bliver der arbejdet hårdt for at alle lejlighederne bliver færdige til tiden og står klar til de nye beboere. Lejlighederne er fra 50 – 80 kvadratmeter og der er et stort fællesrum til aktiviteter.
Det er Forælder Fonden, som i samarbejde med Kong Frederik den Syvendes Stiftelse gør det muligt, at der kan bo enlige forældre med deres børn i huset. De to organisationer vil sammen etablere og drive kollegiet.
Til Dannekollegiet vil der være tilknyttet frivillige, som støtter forældrene i deres uddannelse og sammen med beboerne står for forskellige aktiviteter. Det kan være fællesspisning, hentning af børn, pasning, rådgivning mm.
Der afholdes informationsmøde, hvor man kan høre mere om Dannerkollegiet og mulighederne for at blive tilknyttet som frivillig.
Det sker tirsdag d. 9. februar kl. 17 – 19 i Rebekkasalen. Jægerspris Slot, Slotsgaarden 20
Er du interesseret i at vide mere om Dannerkollegiet. Læs på www. Foraelderfonden.dk eller kontakt projektleder Katharina Vid kv@foraelderfonden.dk