Mand kørte rundt høj på både opiater og kokain
Arkiv
Tirsdag aften kontrollerede en patrulje føreren af en bil på Fåborgvej i Årre.
Manden, der havde kørt bilen, havde forinden tudet i hornet uden grund. På forespørgsel fremviste manden et gyldigt kørekort. Patruljen fandt dog mandens pupiller meget små, og derfor valgte de at narkoteste ham. Testen resultat gav positivt udslag på både opiater og kokain, og manden blev derfor anholdt og sigtet for kørsel med euforiserende stoffer i blodet.
Patruljen tog manden med ind på stationen, hvor en læge blev rekvireret til at udtage en blodprøve. Resultatet af blodprøven vil være af afgørende betydning for sagens videre forløb.