Tag med på tur i kunstens verden
Kunstrunden Sydvestjylland løber af stablen for femte år i træk i påsken.
I år er der 97 steder at besøge i påsken i hele Sydvestjylland. Atelierer, gallerier og museer glæder sig til at tage imod gæster fredag den 25. marts, lørdag den 26. marts og søndag den 27. marts - alle dage kl. 11-17
Som noget nyt er der også tre kirker, som åbner dørene op for kunsten i kirken. Det er Hjerting Kirke, der vil fortælle om Robert Jacobsens udsmykning af kirken. Det er Ribe Domkirke, der vil fortælle om Carl Henning Pedersens udsmykning af domkirken og så er det Løgumkloster Kirke, som har fået installeret en meget flot lyssætning af kirken. En investering på adskillige millioner. Kunstrunden Sydvestjylland er støttet af en række fonde og institutioner, og bl.a. Sydbanks fonde har støttet Kunstrunden.
Katalog over Kunstrundens deltagere udkommer sidst i februar og kan hentes på områdets turistkontorer og hos deltagerne.
Flere oplysninger fåes på www.kunstrunde.dk.