Penge til fælleskaber i Lejre
Arkiv
Økonomiudvalget i Lejre Kommune har givet 19 lokale foreninger og fælleskaber penge til projekter, der skal styrke de lokale fællesskaber. 49 havde søgt om at få del i pengene fra ‘Puljen til udvikling af nærområder’. Der blev givet 803.620 kroner i alt til de 19 modtagere. Blandt projektforslagene er blandt andet: Et ‘Bogtræ’ i Nørre Hvalsø, en oplevelses- og fiskebro i Kattinge, en grejbank til naturpleje og legepladser, der ønsker at være samlingssteder for flere aldersgrupper og kan give bedre naturoplevelser.