Råkold tid – rådyrtid

Rådyr er mere almindelige, end mange tror. Netop på denne tid er de nemme at få at se. Småflokke på 5-10 eller måske flere kan ses på de korte vinterdage, når de søger føde på markerne. Tydeligst, selvfølgelig, når der ligger sne. På en gråvejrsdag kan dyrene synes helt sorte på afstand, men den tykke vinterpels er ensfarvet gråbrun, bortset fra en hvidlig plet på halsen – og den hvide rumpe.
Den hvide rumpe kaldes også spejlet. Måske, fordi lyset reflekterer i de hvide hår, f.eks. når det signalerer ”fare” til andre rådyr? Rådyrene har nu ikke ret mange fjender i Danmark. Bortset fra ulven, der er vendt tilbage til Jylland efter et par hundrede års fravær, og ræven, der af og til tager et rålam, er rådyrets vigtigste fjende i Danmark faktisk mennesket.
Mange rådyr slås ihjel i trafikken. En del rålam må lade livet i høstmaskiner. Men det er nok jægerne, der tegner sig for flest døde rådyr. Jægere skyder mere end 120.000 rådyr om året i Danmark. Det lyder af rigtig mange, men forskere vurderer, at det ikke påvirker bestanden negativt.
Det danske landskab passer rådyrene godt. Flere vintergrønne marker giver mere foder vinteren igennem. Levende hegn og mere skov giver gode skjulesteder. Rådyrene trives i landbrugslandet til forskel fra mange andre dyr. Hare, agerhøne og sanglærke har det f.eks. ikke godt med det intensive landbrugs sprøjtegifte og monotone marker uden små levesteder og deres bestandene er gået voldsomt tilbage, mens rådyr-bestanden stiger.
Rådyrene er ikke kræsne. Det mærker folk, der bor i nærheden af skov og mark. Rådyr kan blive temmelig nærgående og gå på ”rov” i villahaver – køkkenhaven, roserne, æblerne. Selv på kirkegårde kan blomsterne ikke få lov at være i fred, hvis et rådyr kommer indenfor hegnet.
Om sommeren er pelsen varmt rødbrun. Dyrene er sværere at få at se. Mest fordi de mest er ude tidlig morgen og i skumringen, men også fordi vegetationen er højere. Dyret lever mere skjult og for sig selv. Nå ja, i parringstiden kommer nogle af dyrene selvfølgelig i nærheden af hinanden for at sikre næste generation. Og bukkene slås om territorier. Senere på sommeren følges råen (hunnen) med resultatet: 1-2 hvidplettede rålam.
Men der er længe til sommer. Indtil da er det bare ud og lede efter det største landpattedyr her på egnen. Prøv at gå en tur på Åsen eller i Karlstrup Mose. Kør en tur på landevejene og spejd efter rådyrene på markerne.