Fortsæt til indhold

31-årig stofpåvirket mand stoppet i Varde

En politipatrulje fik tidligt torsdag morgen færten af en påvirket bilist i Varde

Arkiv
Louise Ritter

Euforiserende stoffer og bilkørsel er en meget skidt - og også dyr - blanding. Det fik en 31-årig mand fra Horne at føle tidligt torsdag morgen, da han blev stoppet af en politipatrulje på Ribevej i Varde.
Manden blev stoppet kl. 05.39, og hurtigt fik betjentene færten af, at manden var påvirket af stoffer. Politiet fandt sit narkometer frem, og det slog ganske rigtigt ud. Manden blev taget med til en blodprøve og kan se frem til også at modtage en klækkelig bøde for køre bil, mens han var påvirket af euforiserende stoffer.