"Køber vi blodsalt?"
Byrådsmedlem Svend Brandt (EL) vil sikre at Haderslev ikke køber såkaldt 'blodsalt'
"Det ser ud til, at vi køber salt fra Vestsahara i strid med FN"s og folketingets udenrigsudvalgs anbefalinger," siger byrådsmedlem Svend Brandt (EL). Informationen baserer han på informationer om, at et skib lastet med det såkaldte "blodsalt" skal være på vej til Aabenraa.
"Jeg vil rejse sagen som medlemsinitiativ på vort næste byrtådsmøde," siger Svend Brandt, som fortsætter:
"Jeg har erfaring fra arbejdet med apartheid i Sydafrika, hvor det lykkedes at få skibe omdirigeret og få afskaffet apartheid til sidst."
Om Vestsahara fortæller byrådsmedlemmet:
"Vestsahara er en koloni med massiv undertrykkelse af lokalbefolkningen, og med udplyndring af området. Det var en spansk koloni, men blev i 1975 besat af Marokko. Og har været besat siden. Den lokale befolkning saharawierne lever undertrykt og flertallet af befolkningen lever i flygtningelejre i Algeriet. EU fisker ulovligt i området ud for Vestsaharas kyst, så ingen i EU ønsker at få stoppet besættelsen."
"I byrådet vil jeg foreslå, at vi stopper al indkøb af varer fra besatte områder og stopper med at bruge denne saltleverandør. Det er lykkedes i flere andre kommuner, så mon ikke også vi kan få blodsaltet ud af Sønderjylland," slutter Svend Brandt.