Hundredvis af gæster på Det Blå Gymnasium
400 unge mennesker og deres forældre besøgte i går Business College Syds åbent hus arrangement for at blive klogere på den treårige gymnasiale uddannelse på Det Blå Gymnasium.
Direktør Bente E. Jensen bød velkommen, hvorefter rektor og undervisere fra Det Blå Gymnasium fortalte om uddannelsen i sin helhed og om de forskellige studieretninger, der er: Marketing – Innovation, Marketing – Leadership, Den Internationale linje, Matematik linjen og Økonomi linjen.
Åben fremtid
Uddannelsen åbner dørene til en verden af nye fag og en fremtid inden for internationale forhold, marketing, innovation, økonomi med mere. Mulighederne er mange.
Undervisere besvarede spørgsmål om studieretninger, fag og projekter, mens eleverne viste rundt på skolen. Der var også mulighed for at få en snak med en studievejleder, elevcoach eller læsevejleder om uddannelsesvalg, praktik i udlandet og den hurtigste vej til drømmejobbet.