Fortsæt til indhold

Verden fra en nu vinkel

Arkiv
Arkiv

I februar kan du opleve fotokunst i Nicolai Kunst & Design, når den prisvindende fotograf Kaare Bak udstiller sine fotografier under titlen ”Look Up”.
Fotografen Kaare Bak er manden bag fotoudstillingen ”Look Up”, der kan opleves hos Nicolai Kunst & Design i perioden 6. – 28. februar.
Udstillingen giver et godt indblik i, hvordan Kaare Bak arbejder med at finde sine motiver. Når han fotograferer arkitektur, går han helt tæt på, lægger hovedet tilbage og bruger lang tid på at finde den rigtige vinkel.
Det at tage sig tid er noget, der går igen i Kaare Baks fotografier. På de langtidseksponerede billeder kan man se, at ting, der bevæger sig, bliver slørede og ikke står knivskarpt frem som et bevis på den tid, der er gået.
Ferniseringen finder sted den 5. februar i tidsrummet 15 – 17.
Der er gratis adgang til udstillingen, der har åben tirsdag – fredag kl. 13-17 samt lørdag og søndag 11-15.